Island

Fjerritslev-klan rejst til Island

Clan Calvin fra KFUM-spejderne i Fjerritslev er taget på en 14 dages sommerferie i Island. Holdet består af syv spejdere - de samme personer, som for to år siden var på en lignende tur i Irland.

- Hvis alt går efter planen, tilbringes de første par dage i Reykjavik efterfulgt af en udflugt, der både inkluderer ridning på islandske heste og en hvalsafari. Derefter går turen rundt på øen i lejede biler, hvor målet bl.a. er at se Islands største gletscher, bade i varme kilder, se vandfald og klipper samt dampende svovlkilder, fortæller Pia Nørmølle. Turen afsluttes med to dages ophold på Islands Nationale Jamboree (spejderlejr) i Akureyri. Deltagerne i rejsen er Rene Klitgaard, Fjerritslev, Martin Nørmølle, Nørresundby, tidl. Kettrup, Malene Larsen, Jegindø, tidl. Fjerritslev, Katrine Sørensen, Hjortdal, Gitte Nielsen, Aalborg, tidl. Fjerritslev, Mette Pedersen, Nørresundby, tidl. Fjerritslev og Pia Nørmølle, Fjerritslev.