Lyngså

Fjerritslev kom i sikkerhed

FJERRITSLEV:FIFs serie 3 fodboldhold slap fri af nedrykningsfaren, da holdet på udebane bankede Lyngså 8-2. Lyngså var et af de hold, som i teorien kunne nå FIF. FIF havde ingen problemer med at vinde den vigtige kamp. Efter 20 minutter var holdet foran 4-0. Dermed var kampen afgjort. Fjerritslev kom foran 7-0 inden Lyngså fik reduceret. - Vi spillede udmærket de første 25 minutter, men med den store føring blev der taget lidt for let på tingene i den sidste del af kampen, siger Niels Arne Christensen, træner for FIF. - Det vigtigst er, at vi nu er i sikkerhed, tilføjer han. Jacon BP scorede to mål. Det samme gjorde Peter Dam og Søren Konnerup, mens Lasse Chortsen og Bønne hver scorede et mål. I næste runde møde FIF Biersted.