Fjerritslev-kup: Politi leder efter mørk bil

Pengeautomat muligvis fragtet væk med autotrailer

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FJERRITSLEV:Nordjyllands Politi leder efter en mørk personbil med en autotrailer, efter tyve på voldsom vis stjal en pengeautomat i Fjerritslev natten til torsdag.

Politiet har en teori om, at tyvene har fragtet pengeautomaten væk ved hjælp af autotraileren.

Det var kl. 03.30 om natten, at flere borgere i Fjerritslev blev vækket af et højt brag.

Tyve havde med en stjålet gummiged revet pengeautomaten ud fra Nordea-bygningen på Vestergade midt i Fjerritslev by.

Tre maskerede mænd

Vidner så tre maskerede mænd i aktion, og med gummigeden blev pengeautomaten fragtet væk og derefter kørt væk af tyvene. Muligvis med en mørk personbil med den særlige autotrailer, der normalt bruges til transport af biler.

Gummigeden blev efterladt - den var stjålet fra et firma på Fabriksvej.

Voldsomt tyveri

Tyveriet af pengeautomaten var voldsomt og medførte en del skader. Blandt andet sprang et fjernvarmerør læk.

Kuppet gik hurtigt, efter hvad vidner har fortalt politiet.

- Vidnerne hørte et brag, og da de kiggede ud, så de gummigeden forsvinde med pengeautomaten, fortæller kriminalassistent Anni Brix fra Nordjyllands Politi.

Vidnerne vurderer, at de tre maskerede gerningsmænd var unge.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.