Hestesport

Fjerritslev Ridecenter genoplives

FJERRITSLEV:Inden længe vil der sandsynligvis igen lyde hestevrinsk på det tidligere Fjerritslev Ridecenter på adressen Thistedvej 54. Entreprenør Erik Lindstrøm, Nibe, har købt ejendommen, som han overtager 1. juni. - Jeg har erfaret, at der er behov for et ridecenter tæt på Fjerritslev. Derfor købte jeg ejendommen, der rummer stald med syv hestebokse, plads til 29 heste i spiltov, rytterstue og en beboelse på 200 kvm. Der er 11 tdr græsmark til ejendommen, så der er masser af plads til udendørs aktiviteter, fortæller Erik Lindstrøm. Han har ikke megen kendskab til hestesport og rider ikke selv, men det afskrækker ham ikke. - Lad brugerne komme til centret. Så finder vi en daglig leder og en bestyrelse, der kan drive stedet. Ridecentret kan også bruges til andre former for udendørs fritidsinteresser. Nu skal fantasien have lov at råde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst