Brønderslev

Fjerritslev-sejr aldrig truet

De blå fra Fjerritslev vandt sikkert over bundholdet fra Brønderslev

De blå fra Fjerritslev vandt sikkert over bundholdet fra Brønderslev

FJERRITSLEV:Fjerritslev fik som ventet tre point i opgøret i serie 3 mod Brønderslev på hjemmebane. Efter en kamp meget på det jævne vandt FIF 2-0 efter 0-0 ved pausen. - Vi spillede en udmærket forsvarskamp, og der var reelt aldrig tvivl om udfaldet, siger FIF-træner Niels Arne Christensen, som også roser Brønderslev for en god kamp. Mikkel Fjordbak og Kent Bjerre stod for de to scoringer i anden halvleg. Med sejren er Fjerritslev rykket op på femtepladsen med 13 point. - Nu nærmer vi os toppen, hvor det er sjovest at være med, siger træneren. Næste opgave bliver på udebane fredag aften mod Biersted.