Fjollet og fængende (skue)spil

Optræd foran kameraet - og se dig selv i skøre Hollywood-parodier

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

* FOTO6 - (mand i rødstribede klovnebukser) * Primitivt. De simple minispil er ikke særlig sjove.

Spil You"re in the Movies Da vi så æsken til dette Xbox-spil, troede vi straks, at her var tale om en simpel kopi af EyeToy til PlayStation. Men vi blev overraskede. Det starter velkendt med, at man placerer det medfølgende kamera på fjernsynet - og rydder møblerne af vejen, så der bliver plads til at udfolde sig. Det er også vigtigt med godt lys, hvilket på denne årstid kan kræve et par ekstra standerlamper. Det skarpe lys bidrager faktisk til filmstudie-stemningen. Som i EyeToy ser man sig selv (i en lidt ulden udgave) på skærmen - blandet sammen med spillets grafik. Hele kroppen skal bruges for at styre de enkle minispil. Hvad enten man slår ud efter insekter eller løber på stedet for at indhente sin modstander. Smarte sceneskift Det nye er, at dine udfoldelser bliver optaget og sat ind i nogle filmklip, som vises efter hver spilrunde. Så hvis du løb på stedet i minispillet, flygter du måske fra et spøgelse i filmen. Og hvis du smækkede insekter i spillet, optræder du måske som ninjakæmper. Teknisk lader det sig gøre, fordi kameraet i første omgang tager et billede af den tomme stue. På den måde kan spillet skelne mellem personer og omgivelser, så (skue)spillerne kan sættes ind i nye kulisser. Illusionen er overbevisende, så længe de medvirkendes tøj ikke har samme farve som tapetet. Men effekten bliver nemt ødelagt, hvis lyset ændrer sig - eller hvis nogen bare kommer til at skubbe til en pude i baggrunden. Selskabsleg Spillet er sjovest, når man er 3-4 stykker. Deltagerne skal helst være omtrent lige høje, for ellers er det svært at finde en passende placering af kameraet. Er man færre end fire, bliver de manglende roller udfyldt af skuespillere. Det er der ikke meget skæg ved, men det reducerer ventetiden under “optagelsen”, hvor deltagerne på skift kaldes frem foran kameraet. Vi testede med en håndfuld børn i 5-11 års alderen. De ældste måtte oversætte, for som så mange andre Xbox-titler mangler spillet den danske indtaling, som er en selvfølge i familiespil til PlayStation. Men ungerne fandt ud af det, og i de første par timer genlød stuen af vilde råb og latter. Det er sjovt at se sig selv og vennerne i overraskende sammenhænge. Også selv om her ikke er tale om sammenhængende scener - men blot korte, satiriske trailere til fiktive Hollywood-film. Både børn og voksne morede sig mest over de scener, hvor man skal spille rigtigt skuespil. Instruktøren i spillet siger måske, at man skal ryste af skræk, se overrasket ud eller græde. Vi savner noget mere af den slags. Skuespil er nemlig sjovt i sig selv, mens de primitive minispil hurtigt bliver trættende. Den spiller, der klarer sig bedst i minispillene, belønnes med en Oscar og kan så holde takketale hjemme i stuen. Men æren er begrænset, for der er ingen sammenhæng mellem, hvad der giver succes i minispillene, og hvad der tager sig godt ud i de færdige filmklip. Det er altid sjovt med spil, der får os op af sofaen, men Microsofts filmspil fænger mere, end det fængsler. Ideen er sjov og original, men udførelsen er lige så overfladisk som meget af det, der kommer ud fra Hollywood.