EMNER

Fjord Line åbner rute til Kristiansand

Fra 24. januar er der helårsruter til både Syd- og Vestnorge fra Hanstholm.

¿Atlantic Traveller¿ skal på værft, inden færgen 24. januar får ny sejlplan, der også omfatter anløb af Kristiansand. Arkivfoto

¿Atlantic Traveller¿ skal på værft, inden færgen 24. januar får ny sejlplan, der også omfatter anløb af Kristiansand. Arkivfoto

Samtidig med at Fjord Line fra 24. januar åbner for rutesejlads mellem Hanstholm og Kristiansand med passagerfærgen ¿Atlantic Traveller¿ - frem til 4. april med foreløbig to afgange fra Hanstholm henholdsvis torsdag og lørdag formiddage - undersøger rederiet fortsat mulighederne for at få endnu et passagerskib for at øge sejlfrekvensen mellem Hanstholm og henholdsvis Syd- og Vestnorge. Det oplyser adm. direktør Ingvald Fardal, Fjord Line. ¿Atlantic Traveller¿ skal foruden sejladsen på rederiets nye rute til Kristiansand fortsætte på sin hidtidige rute, der forbinder Hanstholm med de vestnorske havne i Egersund, Haugesund og Bergen. Fra 20. januar ændrer rederiet sejlplan på denne rute, så ¿Atlantic Traveller¿ ankommer Hanstholm om morgenen på tirsdage, torsdage og lørdage for at returnere til Norge om eftermiddagen tirsdag og torsdag, mens lørdagsankomsten først har hjemrejse søndag - og dermed åbner mulighed for et weekendophold i Danmark. Beslutningen om at udvide Fjord Lines hidtidige rute til Vestnorge til også at omfatte anløb af Kristiansand er en direkte følge af, at rederiet kort før årsskiftet overtog rederiet Master Ferries, der i 2006 og 2007 har drevet en sommerrute på strækningen Hanstholm - Kristiansand med hurtigfærgen ¿Master Cat¿. Fra 4. april sætter Fjord Line igen ¿Master Cat¿ ind på ruten til Kristiansand, i perioden frem til 24. april med to daglige weekendture på strækningen og herefter med daglige afgange. Når ¿Master Cat¿ sættes i rute skal ¿Atlantic Traveller¿ udelukkende sejle på Vestnorge. Inden ¿Atlantic Traveller¿ sættes i rute efter færgens nye sejlplan, skal skibet på værft, hvor der blandt andet skal gennemføres en opgradering af kahytter, restauranter og andre fællesarealer.