Fjord Line får Initiativpris 2013
Erhverv Hjørring kårer rederiet som årets virksomhed

Galleri - Tryk og se alle billederne.
HJØRRING:Fjord Lines danske direktør Gert Balling fik torsdag eftermiddag tildelt Erhverv Hjørrings Initiativpris 2013 som en anerkendelse af den succes flytningen af færgedriften fra Hanstholm til Hirtshals har været.
Fra at have drevet en færgerute, hvor en konkurs truede forude er der kommet sorte tal på bundlinjen.
Rederiet har i øjeblikket 80 ansatte, men til højsæsonen næste år vil antallet af medarbejdere være oppe på 500. De fleste af dem til søs på to nye cruiserfærger.
- Prisen er tildelt Fjord Line for denne modige og spektakulære satsning, begrundede næstformand Ole Peter Christensen pristildelingen.
30. maj lægger den nye færge Stavangerfjord til kaj for første gang i Hirtshals som det synlige udtryk for, at selskabet med en milliard investering løfter færgetrafikken over Skagerrak ind i en ny æra. Til efteråret indsættes den anden nye færge.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.