EMNER

Fjord Line vinder retssag

Det norske rederi kan også efter 2010 sejle mellem Kristiansand og Hirtshals

Fjord Line Express vil også efter 2010 kunne sejle mellem Hirtshals og Kristiansand. ½ Foto: Fjord Line

Fjord Line Express vil også efter 2010 kunne sejle mellem Hirtshals og Kristiansand. ½ Foto: Fjord Line

KRISTIANSAND/HIRTSHALS:En dom ved tingsretten i Kristiansand baner vejen for, at Fjord Line også efter 2010 kan have sommerruten med Fjord Line Express mellem Hirtshals og Kristiansand i drift. Sidste år satte havnestyret i den norske by en prop i Fjord Lines plan om at sætte sommerruten i drift og forlangte helårsdrift samt godstransport for at tillade sejlads med Fjord Line Express fra Kristiansand til Hirtshals. Først på det tidspunkt, hvor det var praktisk umuligt at gennemføre sommersejlads, godkendte havnestyret ansøgningen fra Fjord Line. Nu har tingsretten dømt havnestyret til at erstatte det økonomiske tab ved at færgen lå stille og til at betale Fjord Lines sagsomkostninger på to mio. kr. - Kristiansand Havn optræden har været til stor skade for Fjord Line. Vi vil baseret på tingsrettens klare dom fremsætte krav om erstatning for de tab, som det har påført os, understreger Fjord Lines adm. direktør Ingvald Fardal. Hvor stor erstatningen til Fjord Line bliver skal afgøres ved en senere sag. Rederiet har i år fået tilladelse til at sejle mellem Kristiansand og Hirtshals fra april til september, og sommerruten starter 30. april.