Fjord ude af balance

Der foregår for tiden en meget heftig debat om muslingefiskeri og lineopdræt i Limfjorden. I debatten fyger det med dramatiske beskrivelser af lemlæstelse af fjordbunden og eksplosioner af mudder i kølvandet på muslingeskraberen.

Dyr 25. oktober 2008 06:00

Forslag om at erstatte fiskeriet med opdræt bliver mødt af tilsvarende dramatiske beskrivelser af livløse bunde under opdrætsanlæggene. Desværre er der alt for meget dramatik og dermed for mange fejl og udokumenterede påstande og alt for lidt fakta og reel diskussion i debatten. Udgangspunktet for en debat om Limfjorden er beklageligvis, at fjorden er et forstyrret økosystem ude af balance. Som det fremgår af basisanalyserne for vand- og naturplaner er de mange sygdomstegn som f.eks. hyppige og udbredte iltsvind, ringe klarhed i vandet og vigende ålegræsbede primært forårsaget af årtiers alt for store tilførsler af næringssalte. Det betyder, at selvom fiskeri og opdræt af muslinger i Limfjorden stopper i morgen, så får vi ikke hverken undersøiske tangskove eller danske svar på koralrev tilbage til de dybere dele af Limfjorden, hvor hovedparten af fiskeriet foregår. Og ålegræsset vil ikke nødvendigvis straks sprede sig, hvilket udviklingen i Nibe Bredning og Agerø-området desværre har vist. Iltsvind, for lidt lys på bunden og mange andre effekter af de alt for rigelige næringssalte forhindrer en sådan udvikling. Hvis vi virkelig skal have gjort noget positivt for Limfjordens miljø, skal der fjernes næringssalte både på land, før de kommer til fjorden, og i fjorden. Det paradoksale er, at netop muslinger er en måde at fjerne næringssaltene på. For hvert ton muslinger, der bliver fisket eller høstet, fjernes der nemlig ca. 6-10 kg kvælstof og omkring 0,5 kg fosfor fra fjorden. Næringssalte, der forbliver i fjorden, hvis muslingerne ikke bliver fisket eller høstet. Når det er sagt, vil jeg på ingen måde skjule, at også fiskeri og opdræt har effekter på miljøet, ligesom råstofindvinding, sejlads og andre aktiviteter på fjorden har det. Effekterne er i nogle indlæg blevet overdrevet helt ude af proportion, men det ændrer ikke på, at der selvfølgelig er effekter af at høste havets frugter. Ligesom der er miljømæssige konsekvenser af at producere fødevarer på land. Så den grundliggende diskussion er, om vores fjorde også må bruges til fødevareproduktion. I en sådan diskussion skal man huske, at fiskede og opdrættede muslinger er to vidt forskellige produkter med hvert sit marked, hver sine (miljø-) omkostninger og hver sit produktionsvolumen. Det ene produkt kan ikke erstatte det andet, som fjordrejer ikke kan erstatte dybhavsrejer. En anden vigtig diskussion er om vi kan gøre noget for at mindske miljøeffekterne af produktion af muslinger. Kan der udvikles mere skånsomme redskaber? Skal nogle områder fredes mod at andre dele af fjorden udlægges til fødevareproduktion, f.eks. som erhvervsområder? Hvor tæt kan opdrætsanlæggene lægges? Hvor stor en del af fjorden kan vi udnytte og stadig have en sund fjord? Hvordan kan vi bruge muslingerne til at få en sund fjord? Alt sammen i respekt for EUs direktiver på vandområdet. Disse og mange andre spørgsmål kunne man stille til forskerne på Dansk Skaldyrcenter og stille nogle midler til rådighed, så de i samarbejde med fx DTU-Aqua og DMU kan give kvalificerede svar. For grundlæggende synes jeg nemlig, at der til en levende fjord også hører, at vi høster af dens frugter. Både for at bevare livet omkring fjorden og for at skaffe danskerne nogle sunde fødevarer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...