Fjord vil lide

MILJØKRAV:Jeg blev meget forundret og ærgerlig, da jeg (12.2.) læste, at Limfjordsrådet har sagt god for, at landbruget må få yderligere udsættelse i.f.t. at reduceret kvælstofudledningen med 10.000 ton. I stedet for 2015 må landbruget vente til 2027. Limfjordsrådet ønsker bl.a., at tiden skal bruges til at undersøge, om de planlagte virkemidler til at nedbringe kvælstoffet virker. Jeg spørger mig selv, hvor mange undersøgelser rådet ønsker? Og hvem rådet repræsenterer? Næppe miljøet omkring Limfjorden. Limfjorden kommer til at lide under landmændenes voldsomme protester mod at skulle dæmme op for egen forurening.

Forsiden