Fjordkig forsvinder bid for bid
Grundejer beskylder kommunen for falsk markedsføring af Hegedalsparken
For en stund kan man stadig se fjorden gennem kilen fra nummer 16. Men når det ny hus bygges i knap syv meters højde, forsvinder fjordblikket.
HOBRO Per Nørgaard føler, at han ikke har fået, hvad han har betalt for. En byggegrund i Hegedalsparken i Hobro til 436.000 kroner lever ikke op til forventningerne. Mildt sagt. - Det er mange penge for en byggegrund i Hobro, men vi købte, fordi vi kunne få udsigt over Mariager Fjord. Den udsigt er kommunen godt på vej til at fjerne. Hvis vi ikke kan se fjorden, men bare skal sidde og kigge ind i en husmur, kunne vi lige så godt have købt en grund til 200.000 kroner i Hohøje. Eller én til 75.000 kroner i Valsgaard, siger Per Nørgaard. Han har hårde ord tilovers for Hobro Kommunes håndtering af den attraktive udstykning Hegedalsparken på nordsiden af Mariager Fjord. - I markedsføringen af grundene blev udsigten og beliggenheden prist til skyerne. I lokalplanen for området står direkte, at den er udformet med udsigtskiler, der i vidt omfang sikrer udsigt fra boligerne over fjordlandskabet. Men i praksis er det jo ikke blevet sådan, og derfor synes jeg, der er tale om falsk markedsføring fra Hobro Kommunes side, kritiserer Per Nørgaard. Han arbejder som rådgivende ingeniør inden for industrien og bor i Hegedalsparken 16 sammen med hustruen Lotte og deres to små børn. De har fået bygget en pragtfuld, arkitekttegnet villa i to plan med terrasse over garagen. Herfra kan man skimte både mørkeblåt vand og Mariager Fjords tunneldal langt ud mod Mariager. Men neden for hans grund er soklen støbt til en ny villa. Den bygges langt ud i den kile, som endnu er den væsentligste åbning til fjorden for familien Nørgaard. Byggelinjer, ikke felter Hegedalsparken er tegnet og planlagt med disse kiler, der skulle give udsigt – også for beboere, der ikke ligger i første række. For at holde disse kiler åbne, fastlægger lokalplanen nogle byggelinjer, hvor på husene skal ligge. - Problemet er bare, at folk bygger deres huse meget lange for at komme længst muligt ud i kilerne, og så tager de udsigten for dem bag ved. Det er ikke nok med byggelinjer. Kommunen burde have anlagt nogle byggefelter til at holde husene væk fra de åbne kiler, mener Per Nørgaard. Per Nørgaard klagede til kommunen over byggeriet, men teknisk udvalg har afvist hans protest. - Én ting er, at vi har betalt en høj pris for en udsigtsgrund. En anden ting er, hvad boligen er værd, når vi skal sælge. Vi betaler jo også ejendomsskat af den høje grundpris, siger Per Nørgaard. Hvad har du tænkt dig at gøre nu? - Hvad pokker kan jeg gøre?. Kommunen er måske ikke er juridisk bundet at det, den skriver i lokalplan og salgsmateriale. Men den er i hvert fald moralsk forpligtiget, mener Per Nørgaard. Gyllelugt Han vil nødig fremstå som en ”brokrøv”. Men han giver også Hobro Kommune ansvaret for andre efter hans mening kritisable forhold. Han kan fra sit hus høre meget støj fra industrikvarteret. Der hænger også af og til en fæl lugt fra virksomheder i nærheden. - Der er vel at mærke tale om støj og lugt, der overskrider de tilladte grænser, påpeger Per Nørgaard, og henviser til, at han som rådgivende ingeniør har forstand på den slags ting. Endelig er der problemet på den græsmark, som ligger i familiens baghave. Den tilhører kommunen, men benyttes af Thorsgaards Efterskole til høslet. Marken ftilføres gylle, og det lugter. - Men endnu værre er det, at gyllen ligger på marken, så vores børn vader rundt i det. Og det sker tre-fem gange om året. Man burde bruge kunstgødning i stedet for, siger Per Nørgaard.
