Fjordkommunen som Cittaslow

Kultur- og fritidsudvalget går videre med ide, som kan gøre kommunen til landets nummer to med blåstemplingen som Cittaslow

Fjordkommunen har kvaliteterne til at blive Cittaslow, mener Jørgen Pontoppidan og Jane Grøn efter et besøg i Sverige. Eksempelvis et martitimt miljø som her fra Øster Hurup. Arkivfoto

Fjordkommunen har kvaliteterne til at blive Cittaslow, mener Jørgen Pontoppidan og Jane Grøn efter et besøg i Sverige. Eksempelvis et martitimt miljø som her fra Øster Hurup. Arkivfoto

Cittaslow. Et verdensomspændende netværk af internationale byer, som Mariagerfjord Kommune bør blive en del af. Kommunen har i hvert fald kvaliteterne. Det mener formand og næstformand i fritids- og kulturudvalget, henholdsvis Jørgen Pontoppidan (V) og Jane Grøn (S). De er blevet inspireret efter et besøg i Hobros svenske venskabsby, som er blevet optaget i kredsen af cittaslow-byer. - Og vi mener faktisk, at Mariagerfjord Kommune rummer præcis de kvaliteter, der skal til, siger en tydelig begejstret Jørgen Pontoppidan. Begejstringen har smittet af i en sådan grad, at det samlede udvalg på sit sidste møde før sommerferien har givet håndslag på, at det er noget, man skal arbejde videre med. Næste skridt bliver derfor en henvendelse til Svendborg Kommune, som p.t. er eneste danske kommune, der kan bryste sig af at være med på cittaslow-bølgen. Svendborgss erfaringer som Cittaslow går tilbage til marts 2008, da kommunen blev optaget i det internationale netværk. På sin hjemmeside slår kommunen på, at Svendborg har formået at udvikle sig i pagt med sin særlige maritime kultur og historie, som lever videre i byens puls i dag. Byen er tilmed kendt for sin skønne beliggenhed, sit engagement for lokale råvarer og sin hyggelige og atmosfærefyldte bymidte, der byder på et levende og alsidigt café-, gade-, kultur- og natteliv. - Vi har de samme værdier i Mariagerfjrod Kommune, siger Jørgen Pontoppidan. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, torsdag

Forsiden