Fjumzetøsens skæbne

Lars Borberg
Fjumzetøsen (Tilde Maja Frederiksen), som er civil agent for PET, ender i en yderst farlig situation.Foto: Mike Kollöffel, DR
Bortførelser 1. marts 2009 23:10

Vi sad og fik den tanke, at det da var nogle stærkt amatøragtige terrorister, vi havde med at gøre her. Ufokuserede, uden fælles holdningssæt, uden tydelig slagplan. Et par hashrygende fantaster og miljøflippere, der var forbitrede nok til at gribe til våben - Anton og Bella Tjaldi (!). Men det viste sig jo, at det var der en særdeles logisk grund til: De var et skalkeskjul for den eneste af dem, der reelt kunne have formatet til at gennemføre sådan en gidselsituation, tyskeren Christoph Meyer, veteran fra Rote Armé Fraktion. Og han havde jo sin helt egen dagsorden, der bestemt ikke indbefattede samarbejde med trænede, tænkende aktivister. Det var i den flerbundede terroraktion, spændingen opstod - og det var også de flere bunde, der i det afgørende øjeblik snød PETs ansvarlige ledere og fik især Leon til at træffe nogle alt for risikable valg. Det med de mange lag er afgørende vigtigt for, om det bliver et godt drama. Det gælder enten det drejer sig om handlingen, dens enkeltdele, historierne eller personerne. Når det lykkes at skabe mere end overfladisk, politisk interesse for den britiske miljøminister i de to seneste afsnit, er det ikke kun fordi hun er en VIP i fare. Det er fordi hun får en masse baggrund med - den nutidige persontegning med privatliv og miljø, hendes kontroversielle holdninger til miljøkampen - at den helliger næsten alle midler - hendes kulørte fortid som aktivist på yderfløjen og hendes afslappede tilgang til sikkerhed og risiko, formentlig netop et levn fra samme ekstreme fortid, er alt sammen med til at tegne hendes person. Det gør hende uberegnelig og er dermed med til at skærpe spændingen i handlingen, som vi jo næsten hele tiden ser med vore unge livvagters øjne. Det er så også netop denne fortid og hendes nutidige holdninger, der skaber krisesituationen, fordi det er muligt for hendes gamle partner fra 68-tiden i Berlin at komme helt ind på livet af hende, først tæt nok til at kunne bortføre hende - siden endnu tættere. Men det er så også netop hendes kendskab til ham og hans miljø, der sætter hende i stand til at gennemskue hans dobbeltspil og lokke ham i fælden i lydstudiet på Amager. Det er bare et eksempel på, hvor kunstfærdigt manuskriptforfatterne, når det går godt, kan strikke deres handling sammen med historie, psykologi, politik og nutidselementer, så helheden bliver overbevisende og interessant. Og når først en del af handlingen har de dybder, kan det ikke undgå at brede sig til resten. Og skulle der være lidt tynde steder i andre lag, så kan man også bedre bære over med - eller helt overse det. Hvor sandsynligt det var, at Leon skulle være nødt til at sende Jasmina ind og kravle rundt i ventilationskanalerne, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved. Ligesom det var svært at se for sig, at "Fjumzetøsen" virkelig skulle betro sig så intimt til en jakkeklædt knudemand som Jonas efter så få sekunders bekendtskab i tjenestebilen. Men det gik - tempoet og den meget hårde rytme, forløbet er produceret i, holder vores næser i sporet og giver ikke tid til ret megen eftertanke. Og spændingsforløsningen, da den endelig kommer, fejer det sidste væk, når det er et vellykket afsnit. Og det var det her. Med en helt kontrapunktisk ro og tidsrigelighed i slutscenen, til at vi kunne få hele fødselsdagssangen for Ditte Gråbøls forpinte Diana sunget færdig, mens meddelelsen om Fjumzetøsens skæbne gled koldt og tavst ind på plads hos de ganske få i baggrunden - Trikker, Jonas og Boas. Og så gav hun, Fjumzetøsen, den vingeskudte romantiker og idealist, sandsynlighed eller ej, alligevel både dobbeltafsnittet og hele serien indtil nu et dybdeperspektiv og en mørk, blå klangfarve. Et glimt af den side af både idealisternes og de professionelles virksomhed, der hedder "menneskelige omkostninger". Nok en tak værd - for det er meget vigtigt, at vi nu kan gå til pausen med en god oplevelse og en klump i halsen. Det gør det nemmere at glæde sig til de næste ti afsnit, som begynder i januar 2010.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...