Flåde-kilde: Savnet fly er styrtet i havet ved Vietnam

Flyet fra Malaysia Airlines skal være styrtet i havet knap 250 kilometer fra øen Tho Chu, siger admiral.

Udland 8. marts 2014 08:14

Det forsvundne fly fra Malaysia Airlines med 239 mennesker om bord er styrtet i havet ved Vietnam, siger en vietnamesisk flådeadmiral til statsmedier.

Det er ukendt, hvor kilden har sine oplysninger fra. Men han siger, at flyet skal være styrtet i havet knap 250 kilometer fra øen Tho Chu.

- På nuværende tidspunkt er der ingen vietnamesiske flådeskibe i området, så vi må spørge om både fra øen Phu Quoc til redningen, siger admiral Ngo Van Phat til nyhedsmediet Tuoi Tres hjemmeside.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...