Flad farce i finsk fjernsyn

Det kan næsten ikke siges mere præcist end af en af kommentatorerne ved semifinalen: - Ja, og endnu et østland er kommet med i finalen; det er da også lige dét, vi har brug for... Og nej, det er jo ikke (kun), fordi vi her i Danmark godt kan være lidt ærgerlige over, at Peter ”DQ” Andersen tilsyneladende ikke så meget som kom i nærheden af målstregen. I virkeligheden er vi måske i højere grad mere end ærgerlige over, at flere ganske solide popsange med nærmest brutal hånd blev sorteret fra torsdag aften - tydeligvis alene, fordi de kom fra de ”forkerte” lande. For hvordan i alverden går det til, at et østeuropæisk land kan stille med en meget vestligt orienteret popmelodi og blive taget til nåde og komme videre fra torsdag til lørdag - mens ”den ægte vare”, uforfalsket vestpop fra et uforfalsket vestland, ryger ud? Fordi østlandene har en udtalt tendens til at holde sammen. Umiddelbart ligger det lige for at skille Det Europæiske Melodi Grand Prix op i en øst-del og en vest-del. Også set i lyset af, at antallet af deltagere de næste år næppe kommer meget under de 42 i år. Opdelingen har bare to ulemper: Dels bliver melodi grand prix aldrig mere det samme - altså den store fællesoplevelse for millioner af tv-seere på én gang ligesom store sportsbegivenheder. Og så kan man vel også frygte, at grandprixet kommer til at brede sig over mindst fire aftener. Med en øst-semifinale, en vest-semifinale, en østfinale og en vestfinale.