Flade er oppe
Historisk oprykning af den lille klub fra Nordmors
Opdateret 12. juni 2016 kl. 08:50
FLADE: Så er det slut med serie 5-fodbold i Flade IF.
Den lille klub sikrede fredag aften den tilbagevenden til serie 4, der har været 12 år undervejs, da de vandt topopgøret på hjemmebane med Koldby/Hørdum IF med 4-2.
Troels Odgaard, Christian Nyby og to gange Peter Nielsen stod for målene i den afgørende kamp, og så var der jubel på banen og bagefter i omklædningsrummet.
- Jeg tror, vi sad der til klokken et. Det var hyggeligt, fortæller venstreback Rasmus Boll om fejringen, der var vigtigere at deltage i end at følge åbningskampen i EM-slutrunden.
Med otte år i Flade-trøjen er han en af klubbens mest trofaste profiler. Og alligevel kan han kun lige akkurat huske, at klubben har været i serie 4.
- Min onkel (Frank Boll, red.) spillede i serie 4 dengang for 12 år siden. Der var jeg somme tider nede og se det, siger Rasmus Boll.
Flade IF mangler endnu at spille én kamp i foråret. Men uanset resultatet bliver udekampen mod bundholdet Tilsted IK den sidste i serie 5 - meget gerne i mindst 12 år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.