Slagterier

Flæskesteg til jul trods storstrejke på slagterier

NORDJYLLAND:Over 3000 slagteriarbejdere - blandt andet hos Gøl iSvenstrup og DanishCrown i Hadsund - gik tirsdag i strejke i protest mod den lokale aftale, som er indgået på Tulip i Ringsted om lønnedgang samlet på 15 procent. Strejken var væsentligt større end mandag, da henved 1800 arbejdere strejkede. Tirsdag blev strejken udvidet til Holstebro, Herning, Bjerringbro og Danish Crown i Ringsted. Arbejderne strejkede også i Horsens, Esbjerg, Vojens, Skærbæk, Blans ved Sønderborg, Odense, Ringsted, Hadsund og Rønne, oplyser informationschefen i Danish Crown, Gudrun Andreasen. Nogle steder var kun nogle afdelinger i strejke. Slagterierne kommer derfor bagud med slagtningerne, men der bliver stadig dansk flæskesteg til jul, lover informationschefen ifølge Ritzau.