Flaget spilles ned

SÆBY:Traditionen tro bliver der også i år trompetfanfare på Sæby Havn. I perioden lørdag 19. juni til søndag 8. august kan man igen opleve den specielle atmosfære på havnen, når medlemmer af Musikkorps Sæby og Sæbygarden på skift spiller flaget ned. Midt på aftenen lyder fanfaren ud over havnen og efterfølges af en sang, og det særlige arrangement er efterhånden kendt vidt omkring. 8. august er sidste aften for nedspilning af flaget, og alle de medvirkende musikere vil her på skift spille mange af de numre, der er spillet i sommerens løb.