Tyverier

Flagstang brugt til pengeskabskup i Vesløs

En sort firehjulstrækker og en mindre lastbil efter inbrudstyve i morges stjal pengeskab fra EBH bank i Vesløs

En knækket flagstang blev brugt til at knuse ruden i EBH-bankens fordør. Foto: Klaus Madsen

En knækket flagstang blev brugt til at knuse ruden i EBH-bankens fordør. Foto: Klaus Madsen

Klokken lidt i seks her fredag morgen smadrede indbrudstyve døren til EBH Bank i Vesløs med bankens egen flagstang og forsvandt med et mindre pengeskab, som idneholdt et mindre kontantbeløb. Thisted Politi er nu på udkig efter to forskellige biler: En sort firehjulstrækker og en mindre lastbil, som et vidne så lidt over klokken seks i morges tage den venstre om i rundkørslen på hovedvej 11 i Vesløs og forsvinde mod øst. Derfor vil politiet gerne høre fra eventuelle vidner, som på det tidspunkt var på vej vestover mod Vesløs ad hovedvejen, men efterforskerne er under alle omstændigheder interesseret i at høre fra folk, der har set eller hørt noget før, under og efter indbruddet i bankens afdeling på Stationsvej. Optagelserne fra overvågningskameraerne viser, at der med stor sandsynlighed var fire personer involveret i pengeskabskuppet.