Flamingo i drivhus

? Jeg har købt et drivhus, som jeg er ved at forberede opstilling af, og i en tidligere artikel du har skrevet, måske engang i foråret, husker jeg et eller andet med flamingoplader under soklen, men hvad var det nu, man skulle? Asger Larsen ! Ja, ja de der haveskribenter skriver så meget, og flamingo under soklen lyder lidt vildt, men det er nu ikke helt forkert, alt efter, hvordan du laver din sokkel. Hvis soklen er af træ, er det en god ide at skrue en vandfast træplade indvendigt på soklen pålimet en flamingoplade. Pladen skal stikke så dybt ned i jorden, som du nu orker at grave den ned. Er din sokkel støbt af beton, kan skal du grave en flamingoplade ned, så den støder op mod den udvendige side af soklen. Lars Lund