Flamske fristelser

Den flamske del af landet byder på mange lækkerier, og ikke kun kulinariske

Fødevarer 21. september 2007 19:31

Det er måske ikke indlysende for den rejselystne dansker at vælge lige netop den flamske del af Belgien som feriemål. Og det er nok baggrunden for, at det Belgiske Turistbureau Flandern-Bruxelles inviterede et par håndfulde danske journalister på efterårstur i regionen. De synes jo, at de har noget at vise frem. Den gamle velholdte middelalderby Brügge for eksempel. Den vælder af flotte huse fra dengang, hvor de hurtigste red til hest, men er ikke blot et museum over århundreder, der længst er gået. Eksklusive kædeforretninger og små specialforretninger blander sig med restauranter og værtshuse nok til at mætte det pænt store antal turister, der besøger byen. Det sker meget i store flokke, som synes at gå faste ruter og at stå på byens store torve, Markt og Burg, for at få udpeget huse og kirker i alskens aldre og byggestile. For eksempel Det Hellige Blods Basilika på Burg, hvor man for en skilling til den katolske kirke angiveligt kan se noget af Jesu blod. Eller den utrolige byrådssal samme sted. Verdensarv Om aftenen synes grupperne at være kørt væk igen, og en særegen stemning breder sig i byen, der er hyggelig, også fordi der næsten ingen biler er. Inden det bliver aften, er det værd at tage en sejltur på kanalerne. Den understreger, hvorfor byen er på UNESCOs verdensarvliste. Og ind i en af de mange chokolade-butikker med hjemmelavede fyldte chokolader - for eksempel The Chocolate Line på Simon Stevinplein - kan man også godt unde sig selv. Indehaveren hedder Dominique Persoone. Han kalder han sig i dag shock-o-latier, men er oprindelig kok med hang til molekylær gastronomi. Det tankesæt har han bragt ind i chokoladeproduktionen, og det giver smagsoplevelser ud over det sædvanlige: Chokolade med hvidløg for eksempel, eller med cola og prikken på tungen, tequila eller basilikum og oliven. Er han der selv, vil han sikkert gerne fortælle om den gang, han stod for desserten til en privat Rolling Stones-fest, og med en lille hjemmeudviklet anordning skød kakaopulver op i næserne på rullestenene, for at give dem en særlig smagsoplevelse af de hindbær, de indtog bagefter. Der er også mere traditionelle chokoladerier, også et kakao-museum og i øvrigt en række andre museer, som udover oplevelser også kan give en sund og naturlig trang til at få skyllet halsen. Det er nærliggende at gøre i godt belgisk øl. Dels ligger der altid et udskænkningssted nær ved, dels har belgierne - og altså også flamlænderne - mestret dét der med særlige øl i århundreder, inden det blev en trend i Danmark. Godt nok er antallet af bryggerier på hundrede år skrumpet ind fra 3.200 til 109, men brygges stadig omkring 250 øl-typer. Godt sted at spise Og når det så er blevet aften, og man har gået sig træt, er det tid til at nyde endnu en af Brügges specialiteter: Gode restauranter med god mad - og i den kategori, man har lyst og råd til. Belgisk oksekød er i en klasse for sig, fisk serveres fantasifuldt og lækkert, og nationalretten - en grydefuld muslinger med pommes frites - bør man prøve. Blev det for lækkert, kan man, for eksempel tilbage på Markt, dulme maveregionerne med en genever - jonge jenever eller oude jenever - mens man ser byen lukke ned. Hvis man dagen efter føler trang til at røre sig, så er der rige muligheder for at cykle sig en tur. Man kan for eksempel have lejet cykler hjemmefra, eller bare gøre det på dagen, og har måske lyst til at prøve kræfter med de flamske brosten, der er nærmest mytiske blandt cykelsportsentusiaster. Flere har nok gavn af det udbredte cykelsti-net, hvor man kan køre forholdsvis ugeneret af biler og andet tungt. Sportsklædte cyklister er man til gengæld sikker på at møde; de cykler meget, belgierne. Kører man ad de flade stier nord og vest for Brügge er der naturmæssigt ikke grund til at trutte de store fanfarer. Det er flot og specielt at køre langs kanaler og under store poppeltræer, men man risikerer også at vælge en rute, der - i efteråret - går gennem meterhøje majsmarker, hvor det mest bemærkelsesværdige er de blålige køer, der går på de græsmarker, der ligger indimellem. Man kan dog også finde frem til små middelalderslotte og landsbyer undervejs, og så er der - for de opmærksomme - mange spor efter de mange lange krige, der er blevet udkæmpet i Flandern. Usynlige gravhøje Forestiller man sig, at man kommer til Danmark og ikke kender baggrunden for de gravhøje, der mange steder bryder landskabet, så er det næsten det samme i Flandern, bortset fra, at man mange steder ikke kan se ¿gravhøjene¿. Det hjælper dog, hvis man kommer op - for eksempel på et kirketårn - og får forklaret sporene i landskabet. Så kan man se mønstrene, efter hvordan fæstningsværker er blevet bygget gennem årene. Men da materialerne har været træ og jord bør de særligt interesserede nok vente et års tid, indtil et stort EU-finansieret projekt er kommet så langt, at man kan se reetablerede fæstningsværker. Ellers er der talrige vindmøller at jage efter, eller man kan fortsætte til kysten og forestille sig de mange besøgende, der er kommet til området fra den side - vikingerne for eksempel. De mange cykelruter er i øvrigt så snedigt ordnet, at man hjemme på hotellet kan bestemme sin rute, og derefter notere numrene på de steder, hvor cykelstierne mødes, på en lille dertil udarbejdet strip, der kan sættes på cykelstyret. Ikke særlig langt væk Faktisk kan man cykle hele vejen fra Danmark ad Nordsø-cykelruten, men selv om Belgien ligger ret tæt på Danmark, så vil flere måske foretrække bilen. Hvad ruter angår, så er det også let at finde frem til Flandern og Brügge fra Nordjylland. Man skal bare ud på motorvejen, som man ikke behøver at forlade, før man godt ti timer senere har tilbagelagt små 1100 kilometer. Man kan selvfølgelig også køre med tog. Den hurtigste forbindelse mellem Aalborg og Brügge tager 16 timer og et kvarter, men så kan man til gengæld sove hele vejen fra Hamburg til Bruxelles. Der er også mange flyruter til EU-hovedstaden, men hvis man tager flyet, så skal man - siger Sirpa Hørup fra det Belgiske Turistbureau Flandern-Bruxelles - lade være med at leje bil, hvis man vil de 95 kilometer til Brügge. - Tag toget, det varer kun én time, og man må alligevel ikke køre bil i Brügges centrum, siger hun. I øvrigt synes enhver flamlænder at mestre engelsk og at være glad for at tale det, og det hjælper jo ret mange med at kunne forstå og at gøre sig forståelig.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...