Flaskepost på P-plads

Fra stjernekrig til gys med Nikolaj Lie Kaas på A-Z’s parkeringsplads

Flaskepost fra P er den tredje af fire film om uopklarede kriminalsager i Afdeling Q. Filmen har Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne og er baseret på Jussi Adler-Olsens populære bestseller. Flaskepost fra P er årets mest sete biograffilm og slog allerede rekord i premiereweekenden med over 200.000 solgte billetter. Pr-foto.
Hjørring 5. september 2016 10:03

HJØRRING: 27. september er der igen mulighed for at se film på det store lærred, mens man sidder i sin bil, når A-Z i Hjørring inviterer til gratis Drive-In Bio

Det er anden gang, at Bilka/A-Z inviterer til Drive-In Bio, og denne gang handler det ikke om noget i en fjern galakse (Star Wars, red.) : Der er uhygge i luften, idet det er Flaskepost fra P, der vises.

Bilka lægger parkeringspladser til landsdækkende og gratis Drive-In Bio, når hypermarkederne fra den 16. til den 28. september viser på 128 m2 storskærme over hele landet.

- Vores første Drive-In Bio var en kæmpe succes. Der var stor efterspørgsel i hele landet og flere parkeringspladser blev lynhurtigt udsolgt. Vi håber derfor, at folk er friske på at parkere bilen og nyde endnu en biografsucces sammen med os, fortæller eventansvarlig Nicki Stougaard fra Bilka Marketing.

Under filmen sidder man i sin egen bil, hvor man kan opføre sig som man har lyst til.

- Du kan smide skoene, lægge sædet helt tilbage, skrue op for lyden, småsnakke, smaske og kysse - helt uden at forstyrre de andre biografgæster. Du sidder i dit eget private rum, men er stadig en del af en fælles oplevelse sammen med alle i de andre biler, som Bilka påpeger.

Der er allerede åbnet for booking af pladser på Bilkas hjemmeside. Filmen vises 13 steder i alt, og det sker i en periode fra midten af september og måneden ud.

- Filmen begynder ca. kl. 21

- Alle fremmødet får udleveret en radiofrekvens, hvor lyden bliver transmitteret via bilradio

- Der er autostarter hvis bilen skal startes når filmen er slut

- Filmen frarådes børn under 15 årtn

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...