Flasketyve anholdt

Tyverier 8. oktober 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Politiet anholdt i går morges to flasketyve på 19 år fra Brønderslev. 51 øl- og sodavandskasser med tomme og fyldte flasker blev stjålet fra containeren hos SPAR-købmanden, Vestergade 69 i Brønderslev natten til mandag. Politiet fik et tip om, at der i nærheden var set en del kasser med tom emballage, og politets mistanke blev rettet mod de to 19-årige. De blev anholdt og indrømmede indbruddet. De har med en boltsaks klippet en kraftig hængelås over til containeren, der står ved købmandsforretningen. De to 19-årige indrømmede tillige, at det var dem, der for to uger siden stjal emballage samme sted.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...