Fleksibilitet er mantraet i Hjørring

Evnen til at kunne ændre taktisk undervejs i kampene, skal give point

Søren Kusk og FC Hjørring spiller i dag den sidste testkamp inden sæsonstarten 24. marts i Køge. Foto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Søren Kusk og FC Hjørring spiller i dag den sidste testkamp inden sæsonstarten 24. marts i Køge. Foto: Hans Ravn Hans Ravn

HJØRRING:Fleksibilitet har været det store mantra i FC Hjørrings forberedelser til et spændende forår, hvor træner Søren Kusk og co. skal kæmpe for at undgå nedrykning fra Nordic Bet Ligaen.

- Vi har haft svært ved at omstille os undervejs i kampene, og det har kostet os point. Vi skal være bedre til at "læse" modstanderne og agere i forhold til, hvordan kampene udvikler sig. Den fleksibilitet har vi arbejdet meget med i opstarten.

- Det handler om at kunne mestre forskellige taktikker og lære at gennemskue, hvordan man som hold skal agere på det, der sker undervejs i kampene, siger Søren Kusk.

Hans tropper får i eftermiddag muligheden for at vise, at de har lært lektien.

Hjørring spiller således mod Skive den sidste testkamp, inden det bliver alvor 24. marts i Køge.

- Nu er vi så tæt på, at vi stiller i stærkeste opstilling. Så jeg vil se en god indsats og et hold i balance. Et rubust hold. Det er nu, spillerne skal træde i karakter og vise, de skal være en del af start-elleveren, siger Søren Kusk, der gav sine spillere fri både tirsdag og onsdag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Mia virkede som en sød og flot pige
Luk