Lokalpolitik

Fleksible lån til sommerhuse

Af regionsdirektør Jørn Andersen, Nordjyske Bank Ikke mindst her i vor del af landet er der mange fritids- og sommerhuse. De lange kyststrækninger og den smukke natur i øvrigt gør det til et attraktivt område at have sommerhus i. Sommerhuse populære Interessen for at få sommerhus er da også meget stor. Mange flere end tidligere melder sig som interesserede købere til et sommerhus. De senere års generelt stabile økonomi, lave renteniveau og nye lånemuligheder har betydet, at endnu flere har kunnet få opfyldt drømmene om sommerhus. Også i bankerne mærker vi helt naturligt den store interesse. Og en ny type prioritetslån, som fås i flere og flere banker, er med til at imødekomme de mange køberes ønsker. Tilpassede prioritetslån De nye prioritetslån er et alternativ til traditionelle realkreditlån. Lånet er til en attraktiv, lav rente og er samtidig meget fleksibelt. Man kan eksempelvis vælge at have perioder, hvor der ikke betales afdrag eller man kan vælge at have tilknyttet en kredit, så afviklingen passer bedre til indkomstforholdene. Ændringer i afviklingen af lånet kan hurtigt ændres. Det kan for eksempel være ved ønsker om afdrag på dyrere gæld, indskud på en pensionsordning eller udlejning af sommerhuset i mindre omfang end hidtil, uden at det går ud over budgettet. Køber har frit valg Som køber har man altid mulighed for selv at bestemme, hvordan finansieringen skal sættes sammen. Med et prioritetslån kan man stort set få det som man vil. Prioritetslånet er meget fleksibelt, idet man har indflydelse på lånets løbetid, ydelser og på hvornår man vil betale afdrag. Tre gode råd Køb af sommerhus er en vigtig økonomisk beslutning. Og mulighederne og overvejelserne kan således være mangeartede. Lige så rigtigt er det, at der er tre vigtige ting, man skal lægge vægt på, når man vælger sommerhuslån. Det er rådgivning, rådgivning og atter rådgivning. De fleksible prioritetslån har dog på en måde gjort det nemmere, idet man ikke er bundet af den i første omgang aftalte afviklingsform på lånet. Så få rådgivning i god tid - gerne allerede i den forberedende fase, hvor det blot er overvejelser om køb af sommerhus eller sommerhusgrund.

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk