Fleksjob i Hune Børnehave

Børnepasning 7. juni 2003 08:00

HUNE: En ny stilling i Hune Børnehave skal gives til en person, der har brug for et fleksjob. Det mener økonomiudvalget, som har haft sagen om personalenormeringen i børnehaven på dagsordenen. Forældre og ledelse i børnehaven har tidligere gjort opmærksom på, at de finder personalenormeringen uforsvarlig. Det har ført til, børnehaven kan ansætte en medarbejder i 25 timer om ugen samtidig med, at der skal passes fire børn ekstra. Den nye medarbejder skal helst være en fleksjobber, mener økonomiudvalget, som forsøger at slå to fluer med ét smæk - børnehaven får en bedre normering samtidig med, at en borger får et fleksjob og måske kommer ud af sygedagpengesystemet. Ifølge borgmester Flemming Jansen (V) skal der også optages forhandlinger med pædagogernes organisation, BUPL, om at indføre en mere fleksibel arbejdstid for de ansatte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...