Aars

Flemming, Benjamin og det skæve blik på verden

Farende svend og kok på de syv verdenshave. Satiretegneren Benjamin Bach i Aars har prøvet det meste

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hu­mor og sa­ti­re går hånd i hånd, når Flem­ming Laur­sen teg­ner. FOTO: LARS PAU­LI

Et kig ud af stuevinduet i Flemming Laursens lejlighed på 1. sal i Aars Missionshus i Søndergade lander uundgåeligt på Per Kirkebys murstensmur. Ikke et kunstværk, der imponerer satiretegneren. - Jeg forstår ikke meningen med det, erkender Flemming Laursen. Han siger det uden sarkasme, for sarkasme er ham inderligt imod. Sarkasme er ondskabsfuldt, modsat satiren, der er belærende og får os til at se os selv og verden i et muntert lys, påpeger han. Flemming Laursen er hjemløs. Ikke i den forstand, at han ikke har noget sted at bo. - Når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, så har jeg svært ved at svare. Jeg har været næsten over alt fra Sydafrika til 600 kilometer nord for polarcirklen. Men jeg er født i Randers, tilføjer Flemming Laursen, der voksede op med en mor, der slog sig ned, hvor der var et køkken og en far, der var glad, hvis der plads til at plante et træ. Siden august har han selv haft adresse i Aars med bopæl i Missionshuset, uden at man skal lægge noget særligt i det, når man ser bort fra, at han har et religiøst fundament. Biblen ligger tungt på bordet sammen med Koranen. - Jeg kommer ud af et troende hjem, og jeg har haft troen med. Jeg er glad for at sige, at jeg tror på Gud og stoler på ham. Uden at være fundamentalistisk, understreger Flemming Laursen, der fik Koranen i fødselsdagsgave. - Den er krigerisk, nærmest som det gamle testamentet. Det er ikke mig, men jeg vil gerne prøve at sætte mig ind i, hvad det er Koranen står for, forklarer Flemming Laursen, der - når han optræder som satiretegner - kalder sig Benjamin Bach. - Jeg ved såmænd ikke hvorfor, men måske er det bare rart at kunne skille fritid og arbejde, siger Flemming Laursen, der som Benjamin Bach lige har sendt en satiretegneserie til et forlag i håb om at få manuskriptet sendt ud. Han er udkommet på bogform før. Det var, da han boede i grønland og lavede en satirisk vejledning til turister om, hvordan man opfører sig som gæst i landet mod nord. - Det endte med, at man uddelte den nærmest pr. automatik til folk, der kom på besøg, fortæller han. Satiren, humoren ligger tæt på han hjerte. - Satiren opstår af det, jeg ser, eller har hørt omtalt. Gengivet i en lun streg kan vi nemmere kapere tunge ting, påpeger han. Han har altid tegnet, og har lært sig det meste selv. - Ingen kurser til Laursen, fastslår han, og forklarer, at han har forsøgt at tage en uddannelse, men blev grebet af kedsomhed og ulyst til at sidde stille. I stedet er det blevet til et omflakkende liv og en levnedsbeskrivelse, der kan tage pusten fra de fleste. Han kan selv komme i tanke om mere end 30 job, han har haft siden, han flyttede hjemmefra. Og prøvet det meste og mere end de fleste har han. Som kok på verdenshavene fra Sydafrika til polarcirklen i nord, som receptionist på Grønland, taxichauffør, musiker, tegner, rejefisker, anlægsgartner, asfaltarbejder og farende svend. Livet på landevejene er noget af det, der har sat sig de dybeste spor. - Jeg har - til og fra - gået på landevejene siden 1997, da jeg blev skilt og næsten gik fallit. Tre år gik jeg på landevejene på fuld tid, fortæller han. Og han var ikke alene derude under den store blå, grå, solfyldte eller regndryppende himmel. - Der er alle slags mennesker. Det er lynende intelligente mennesker, der går derude. Der er revisorer og bonderøve og kokke, utrolig mange kokke. Folk der er stået af samfundet. Flemming Laursen er ikke stået af. Nu forsøger han tilmed at slå sig ned. Fik skældud af datteren - Jeg er fyldt 46, så jeg tænkte, jamen, så lad mig da prøve at slå mig ned. Inspirationen blev hjulpet på vej af Flemming Laursens ældste datter på 22, der med en blæst af en omgang skældud fik fortalt sin far, at den yngste af hr. Laursens fire børn havde behov for et sted at besøge sin far. Aars er foreløbig faldet godt i satiretegnerens smag. - En af de første dage jeg var i Aars, tog jeg rygsækken på, og gik rundt og ringede på døre og sagde davs, nu har I altså en skærslipper boende i byen. Og jeg blev taget godt imod, siger Flemming Laursen, der synes små byer klare sine samfundsopgaver bedre end de store. - Min erfaring er, at jo større byerne bliver, jo længere tid går der, før kommunerne handler. Uden at man i byer som Aars slæber røven hen ad fortovet, så har man altså i højere grad begge ben på jorden, siger Flemming Laursen, der har svært ved at skjule sit sociale engagement. Han er ikke imponeret af sig selv nok danskerne, til gengæld har han også oplevet at viljen til at hjælpe findes i alle samfundslag. - Desværre er det sådan i Danmark, at folk ikke kan komme til systemet og sige: Jeg har brug for hjælp, ellers går det galt. Systemet hjælper først, når det er gået rivende galt, siger Flemming Laursen, der som Benjamin Bach har en god portion bemærkninger med til samfundet i sine tegninger.