Aalborg

Flemming Jensen årets travtræner

Travtræneren Flemming Jensen i Aalborg fik kronen på værket for en flot sæson i 2009, da han i weekenden blev kåret til årets travtræner i Danmark.

Flemming Jensen er meget glad for titlen.- Det er en sejr for hele stalden, siger han. 
Foto: Kurt Bering

Flemming Jensen er meget glad for titlen.- Det er en sejr for hele stalden, siger han. Foto: Kurt Bering

Det er første gang, Flemming Jensen har fået udmærkelsen. Det skete i kamp med Steen Juul. Kun de to trænere var nomineret. Steen Juul vandt titlen i både 2007 og 2008, og han kørte også flest penge ind til hesteejerne i det nu forgangne år, men Flemming Jensen fik flest stemmer. Måske fordi han vandt større sejre end konkurrenten. - Jeg er meget glad for titlen, siger Flemming Jensen. - Det er en sejr for hele stalden. Min kone Tina har stor andel i resultaterne. Hun fodrer alle hestene hver dag ved seks tiden og igen klokken 17.00. Tina er en fodermaskine, smiler Flemming Jensen. Toptræneren er med i stævnet mandag aften i Aalborg, hvor han har flere sejrschancer.