Flemming West ny leder af Thyland
Volleyballtræner i Bedsted bliver ny forstander for Thyland Idrætsefterskole
HUNDBORG: Det er en mand med ledererfaring fra en tilsvarende efterskole, og med særdeles god forstand på volleyball, som bliver ny forstander for Thyland Idrætsefterskole.
42-årige Flemming West, der er læreruddannet fra Skive Seminarium i 2002, kommer fra en stilling som leder af efterskolen under Idrætsskolerne i Ikast, der også omfatter en idrætshøjskole. Han har været lærer på skolen i otte år og leder de seneste seks et halvt.
- Der skulle ske noget nyt, og så er jeg en lille smule kendt med Thy, siger Flemming West.
Flemming West har i to omgange været træner for Bedsted KFUM.
Flemming West afløser på Thyland Idrætsefterskole Gert Tøgersen, der træder tilbage på grund af sygdom. Også hustruen Dorthe Tøgersen forlader idrætsefterskolen, som dermed går bort fra traditionen med et forstanderpar.
Der var 10 ansøgere til forstanderjobbet i Hundborg. Men i ansættelsesudvalget var der aldrig tvivl om, at Flemming West var den rigtige til jobbet, fortæller Poul Overgaard, formand for Thyland Idrætsefterskole.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.