Frederikshavn

Flere årsager bag sammenstyrtning

Da en ejendom i Frederikshavn styrtede sammen i weekenden skyldtes det et sammenspil af flere faktorer. NCC påtager sig ansvaret

Oprydning efter sammenstyrtningen i søndags på Provst Dreslers Vej i Frederikshavn.Foto: Peter Broen
Oprydning efter sammenstyrtningen i søndags på Provst Dreslers Vej i Frederikshavn.Foto: Peter Broen

Opdateret kl. 13:00

FREDERIKSHAVN: Ved sammenstyrtningen på Provst Dreslers Vej i weekenden var der flere faktorer i spil. Det skriver NCC i en pressemeddelelse, hvor de også påtager sig ansvaret.

Efter undersøgelse af ulykken er man kommet frem til, at en bagmur fik for stor belastning og mistede sin stabilitet efter fjernelsen af en murpille, ydermuren og gulvkonstruktionen. Den manglende støtte her og manglende stabilitet og styrke ved murværket samt blæst lægges til grund for kollapset.

- Det er et samspil mellem flere uheldige faktorer, der førte til den alvorlige ulykke. Som totalentreprenør har vi det overordnede ansvar for projektstyringen, og det ansvar har vi ikke løftet godt nok. Vi har aldrig oplevet en ulykke som denne før og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at noget lignende ikke sker igen. Det er en ulykke, der bare ikke måtte ske, siger NCC’s områdedirektør Henrik Krogh Holm.

Det er en tilfreds direktør hos Boligforeningen Vesterport, som reagerer på undersøgelsens konklusion.

- Jeg er tilfreds med den klare udmelding og synes, at det klæder NCC, at man ikke taler udenom. Det borger for et godt fremtidigt samarbejde, hvor alle muligheder er til stede for en genetablering af tilliden, siger Steen Møller Andersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden