Flere ældre skoleledere

16 skoleinspektører mellem 58 og 62 år og 11 viceinspektører mellem 53 og 57 år

Ifølge skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF) står det  ikke værre til i Aalborg end andre kommuner. Arkivfoto

Ifølge skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF) står det ikke værre til i Aalborg end andre kommuner. Arkivfoto

Med 16 skoleinspektører mellem 58 og 62 år og 11 viceinspektører mellem 53 og 57 år kan lederne i Aalborg Kommunes skoler næppe betegnes som vårharer. Men ifølge skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF) står det alligevel ikke værre til i Aalborg end andre kommuner, så hun frygter ikke, at der bliver behov for en større udskiftning på samme tid. - Generelt har vi faktisk en fornuftig alders- og kønsfordeling i skolerne. Og vi sørger også for, at de ansatte bliver efteruddannet og opdateret, så der er et godt rekrutteringsgrundlag, forklarer hun. Medlemmerne af kommunens skole- og kulturudvalg fik for nylig en redegørelse om skoleledernes organisering, arbejdsopgaver, rekruttering og alderssammensætning, og heraf fremgik det også, at skolelederne i Aalborg primært søger væk for at få et andet lederjob. Og det synes rådmanden kun er positivt. - Det viser, at vi har en række engagerede og dygtige ledere, som kun søger værk for at få et kompetenceløft, siger hun. Af redegørelsen fremgår det også, at der ud af de i alt 56 skoleledere i Aalborg Kommune er ni mellem 53 og 57 år og ni mellem 48 og 52 år og sågar en enkelt, der er født mellem 1975 og 1979. Så så gamle er skoleinspektørerne i Aalborg altså heller ikke.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.