Flere badehuse og renere by

Renere by, flere turister til området og flere badehuse på Blokhus Strand. Det er de arbejdsopgaver, Turistforeningen for Pandrup Kommune vil arbejde videre med i det kommende år.

At blive ejer af et badehus er som at vinde i lotteriet. Men nu forsøger turistforeningen at få 47 badehuse mere på Blokhus Strand.FOTO Jens Morten

At blive ejer af et badehus er som at vinde i lotteriet. Men nu forsøger turistforeningen at få 47 badehuse mere på Blokhus Strand.FOTO Jens Morten

Gennem det seneste år har bestyrelsen kæmpet for at få 50 flere badehuse, men hidtil har Skov- og Naturstyrelsen ikke villet imødekommet ønsket. Men turistforeningen fortsætter uanfægtet kampen. - Vi har i forvejen 47 huse, og nu søger vi om 47 badehuse mere, siger formand Svend B. Holst Nielsen. Han erkender dog, at chancerne ikke er store, men foreningen har hyret en advokat i håb, om at det giver pote. - Vi vil gerne have de samme regler som i Løkken, hvor badehusene kan gå i arv. Og vi kan ikke se, at de huse kan genere nogle længere ud af stranden, og slet ikke når det kun er 94 huse, mens der i Løkken er 485 huse, siger Svend B. Holst Nielsen. 131 står pt. på venteliste til et badehus og Svend B. Holst Nielsen forudser, at mange aldrig kommer i nærheden af et hus med det nuværende antal huse. - Der er ikke mange huse, der skifter ejere i løbet af et år, siger han. Turistforeningen vil desuden forsøge at gøre noget ved affald, der ligger og skæmmer flere steder i Blokhus. - Vi vil gerne have Blokhus mere ren, end den er, og der er vi begyndt at arbejde med de andre foreninger, Blokhus og Omegns Grundejerforening og Blokhus-Hune Borgerforening for at få et fælles fodslaw, siger Svend B. Holst Nielsen. Desuden vil turistforeningen gerne forbedre vinterens snerydning, - Det var dårligt i vinters og det vil vi gøre noget ved, så må vi have fat i kommunen og så må de skride ind overfor de grundejere, der ikke rydder ved deres grund, siger han.