Flere beboere i norsk jordskredsområde kan vende hjem

Ekspertundersøgelser er indledt for at få klarlagt årsager til skred, som kostede ti mennesker livet.

De norske myndigheder ophævede torsdag evakueringen i dele af området omkring ulykkesstedet i Gjerdrum nordøst for Oslo, hvor et jordskred i sidste uge kostede ti personer livet. Omkring 1000 personer blev evakueret.

De norske myndigheder ophævede torsdag evakueringen i dele af området omkring ulykkesstedet i Gjerdrum nordøst for Oslo, hvor et jordskred i sidste uge kostede ti personer livet. Omkring 1000 personer blev evakueret.

WASHINGTON:De norske myndigheder har torsdag ophævet evakueringen i dele af området omkring ulykkesstedet i Gjerdrum nordøst for Oslo, hvor et jordskred i sidste uge kostede ti personer livet.

Omkring 1000 personer blev evakueret.

- Dele af evakueringen i Gjerdrum er nu ophævet – beboere kan flytte tilbage igen, oplyser regionschef Toril Hofshagen i en pressemeddelelse torsdag.

Det fremgår ikke, hvor mange af de evakuerede der kan vende hjem.

Politiet sagde tidligere på ugen, at der ikke længere er håb om at finde overlevende.

- Vi har undersøgt alle områder, hvor det var muligt at forestille sig, at nogen kunne overleve. Vi har gjort alt, som står i vores magt, sagde politimester Ida Melbo Øystese.

Hun konstaterede, at ti personer har mistet livet i skreddet. Syv af de omkomne er fundet og identificeret.

Hun tilføjede, at de, som er døde, er omkommet forholdsvist hurtigt.

Myndighederne siger, at evakueringen ophæves delvist efter en grundig undersøgelse af hele området. Geoteknikere har arbejdet døgnet rundt med boringer og laboratorieanalyser.

- På baggrund af undersøgelserne kan vi nu konkludere, at skredet ikke vil kunne forplante sig til området omkring skolen og herredshuset eller til Vestvang-området. Vi har derfor anbefalet politiet, at evakueringen af disse områder ophæves, siger Hofshagen.

Ekspertgruppen er ved at udarbejde en rapport om årsagerne til ulykken, og de skal komme med bud på, hvad der kan gøres for at forebygge fremtidige jordskred.

- Når en så alvorlig hændelse som skreddet i Gjerdrum indtræffer, må vi meget nøje studere årsagsforholdene og vurdere, om samfundets håndtering af risikoen kan forbedres, siger olie- og energiminister Tina Bru til NTB.

Jordskreddet skete tidligt onsdag i sidste uge. En massiv redningsindsats blev indledt øjeblikkeligt, og der blev arbejdet i døgndrift med forhåbninger om at finde overlevende.

/ritzau/NTB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.