Flere betaler top- og mellemskat

{ KØBENHAVN: For første gang i fire år steg danskernes personskatter i 2005 mere end den skattepligtige indkomst. Samtidig betalte omkring 20.000 flere end året før henholdsvis top og mellemskat. Således steg den skattepligtige indkomst med 3,7 procent, mens slutskatterne (eksklusiv aktieskat og ejendomsværdiskat) steg med 4,7 procent. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Mens mellemskatten steg med 6,4 procent, steg top-skatten med 5,9 procent. Bundskatten steg med 4,2 procent. Omkring 1.088.000 skatteydere betalte mellemskat i fjor, og det er cirka 20.000 flere end året før, mens 852.000 danskere - ligeledes 20.000 flere end i 2004 - betalte topskat sidste år./ritzau/