Flere biler blev hærget af flammer i Søborg

Større udrykning af brandvæsen og politi søndag aften på den københavnske vestegn.

Vestegnens Politi og Gladsaxe brandvæsen er til stede ved Søborg Torv, hvor der er brand i nogle biler søndag aften (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix)

Vestegnens Politi og Gladsaxe brandvæsen er til stede ved Søborg Torv, hvor der er brand i nogle biler søndag aften (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix)

KØBENHAVN:Flere biler brød søndag aften i brand i Søborg, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Ved 22-tiden oplyser politiet, at der er tale om tre biler.

Hændelsen har fundet sted på Søborg Parkallé nær Søborg Hovedgade, oplyser et øjenvidne.

Et par brandbiler er på stedet søndag aften, ligesom flere patruljevogne har afspærret området.

En bil med en indsatsleder fra politiet er også rykket ud.

Politiet oplyser sent søndag aften, at sagen efterforskes som brandstiftelse. Én bil blev stukket i brand, hvorefter ilden bredte sig til to andre.

Vagtchefen ved politiet har til Ritzau oplyst, at der ikke er foretaget anholdelse i sagen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.