EMNER

Flere byer vil nu af med Lars Løkke

Oprøret mod Løkke breder sig til Ikast, Skanderborg og Lemvig, hvor et flertal af de lokale Venstremedlemmer ønsker ny formand

Lars Løkke Rasmussen: Foto: Torben Hansen

Lars Løkke Rasmussen: Foto: Torben Hansen

JYLLAND:Venstre i Skanderborg ønsker også en anden formand end Lars Løkke Rasmussen.

Det siger lokalformanden i Skanderborg, Maria Noa Høi, til TV2 News, efter at alle lokale Venstremedlemmer har haft mulighed for at give deres mening til kende om Lars Løkke Rasmussens politiske fremtid.

- Vi kan konstatere, at vi har medlemmernes opbakning til at sige, at vi gerne vil bede om en anden formand, siger Maria Noe Høi til TV2 News.

Lemvig vil have Jensen

Også i Vestjylland er tilliden til Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ved at forsvinde.

Venstre i Lemvig vil således have Lars Løkke Rasmussen erstattet med Kristian Jensen som formand for partiet, erfarer Jyllands-Posten.

Det er både den lokale kommuneforening og byrådsgruppen i Lemvig, hvor Venstre har absolut flertal med 12 ud af 21 mandater, som ifølge Jyllands-Posten har besluttet sig for at bakke op om ønsket om en ny formand.

Det er summen af bilagssager med Løkke i hovedrollen, som er blevet for meget for vestjyderne, erfarer Jyllands-Posten.

Midtjyder trækker støtte

Tidligere søndag meldte Venstre i Ikast ud, at man ikke længere bakker op om Løkke som formand.

I forvejen har Viborg, Silkeborg og Randers bekendtgjort, at man her ønsker en ny person i spidsen for Venstre.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst