EMNER

Flere bygninger udsat for graffiti

HIRTSHALS:En graffiti-bølge hærgede flere steder rundt om i Hirtshals natten til mandag. De endnu ukendte hærværksmænd har spraymalet ukvemsord på blandt andet Hirtshals Kirke, Hirtshals Skole og politistationen. På kirken stod således at læse ord med sataniske undertoner, mens der i skolegården var rettet ”fuck”-ord mod lærere, og på politistationen stod blandt andet at læse ”dø pansersvin”. Selv om der i denne tekst optræder en vis form for trussel, så tager stationsleder hos Hirtshals Politi, Ole Thomsen, situationen roligt og anser ukvemsordene udelukkende som hærværk. Han mener iøvrigt, at der er tale om amatør-graffiti-malere, idet hverken tekst eller såkaldte tags virker professionelt udført nogen af stederne. Politiet i Hirtshals har ingen at rette en mistanke mod og hører gerne fra folk med kendskab til graffiti-hærværket.