Nordjylland

Flere dæk i bilen

Flere besøg med mere tid til kunderne og et udvidet dæksortiment. Det er resultatet af en organisationsændring hos Goodyear Dunlop Tires, der fra årsskiftet lader salgskonsulenterne køre med begge hovedmærker. Omstruktureringen gælder dæk til personbiler og varevogne samt firehjulstrækkere. Samtidig omlægges salgsdistrikterne, således at der fra at være fire distrikter for Goodyears konsulenter og to for Dunlops nu ialt bliver syv kombinerede distrikter fordelt over hele landet. - Det er en klar forbedring med et mindre salgsdistrikt. Den tid, vi sparer på at køre landevejene tynde, kan vi bruge ude hos kunderne," siger salgskonsulent i Nordjylland, Søren Øland. Salgskonsulenterne vil køre rundt med alt fra motorcykeldæk til high-performancedæk, og forhandlerne behøver derfor ikke først få besøg af en sælger fra Dunlop og derefter en fra Goodyear.