EMNER

Flere danske boliger til salg

KØBENHAVN:62.000 ejerboliger var ved udgangen af marts til salg på internettet. Og det er otte procent flere end for et år siden. Det viser tal fra Realkreditrådet. Går man i købstanker, er der derfor nok at vælge imellem blandt de 40.900 parcel- og rækkehuse og 11.200 ejerlejligheder, der er til salg. Faktisk er der kommet 18 procent flere parcel- og rækkehuse til salg, mens antallet af udbudte ejerlejligheder er faldet med 17 procent. Antallet af fritidshuse til salg er steget med knap syv procent svarende til 9800 stk. Inden for de seneste 12 måneder er den gennemsnitlige udbudspris på en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter i Københavns Kommune faldet fra 2.730.000 kroner 2.390.000 kroner - og det svarer svarende til et fald på 13 procent. På landsplan har de udbudte ejerlejligheder gennemsnitligt været til salg i næsten otte måneder, mens udbudstiden var lidt over seks måneder på samme tidspunkt sidste år. Udbudte parcel- og rækkehuse har gennemsnitligt været på markedet i næsten syv måneder - to måneder længere end udbudstiden på samme tidspunkt sidste år./ritzau/