Flere danskere rejser fra Hamborg
Når folk skal på charterferie, vælger de i stigende grad at rejse fra Nordtyskland
Opdateret kl. 16:42
HAMBORG: Et stigende antal danskere, især jyder og fynboer, vælger at benytte lufthavnen i Hamborg, når de tager på charterferie.
Nye tal fra Hamborg Lufthavn viser, at antallet af danske rejsende steg 12 procent fra 250.000 i 2014 til 280.000 i 2015.
Den primære årsag er ifølge Henrik Skov, stifter og partner i Skov Rejser, at der er penge at spare ved at rejse fra Hamborg, samt at der er en større grad af fleksibilitet, når man vælger lufthavnen i det nordlige Tyskland.
- Den helt afgørende grund til flere rejsende – fra især Jylland og Fyn - er prisen. Herudover vægter den høje grad af rejsefleksibilitet stadig tungere hos de rejsende. I Danmark tilbyder de fleste rejsebureauer kun rejser på en, to eller tre uger, men i Tyskland kan man booke en rejse 100 procent, som man har lyst. Skæve rejser på f.eks. 5, 9 eller 11 dage er ikke noget problem via Hamborg, siger Henrik Skov.
I en ny undersøgelse foretaget af YouGov blandt 1.004 respondenter svarer 52 procent af deltagerne, at fleksibilitet omkring afgangs- og hjemkomsttidspunkt er det vigtigste, når de bestiller en rejse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.