Flere danskere til Spanien

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tenerife er et af de store, spanske trækplastre.

POPULÆRT:Flere danskere tog på ferie i Spanien i 2008 end året før. Stigningen var på 1,4 procent, viser tal fra Det Spanske Institut for Turismestudier. Spanien modtog 949.958 danske turister sidste år. Ifølge analysen var det 90,2 procent, der rejste til Spanien for afholdelse af ferie, mens 6,1 procent var erhvervsrejser. Flere og flere danskere foretrækker at arrangere rejsen selv i stedet for at købe en pakkerejse. 562.618 danskere stod selv for rejsen, hvilket er en fremgang på 16,2 procent. Omvendt valgte 387.340 danskere at købe en organiseret pakkerejse, hvilket svarer til et fald på 14,4 procent i forhold til 2007. De mest populære rejsemål i Spanien blandt danskerne er: De Kanariske Øer 30,4 procent, Katalonien 22,5 procent, De Baleariske Øer (bl.a. Mallorca og Ibiza) 18,1 procent og Andalusien 14,6 procent.