Trafikulykker

Flere donerer organer

Nordjyder er de senere år blevet langt mere opmærksomme på organdonation.

:Ofte er det overlæge Pernille Haure, som tager de vanskelige samtaler med pårørende om organdonation. Hun opfordrer alle til at tage stilling og eventuelt melde sig til donorregistret i tilfælde af, at  at situationen skulle opstå. Foto: Mette Nielsen

Det er konklusionen, hvis man spørger Pernille Haure, overlæge på Aalborg Sygehus' intensive afdeling. Det er her, patienter med alvorlige hjerneskader - for eksempel ofre i trafikulykker - bliver indlagt. - Når vi fortæller de pårørende, at patientens liv ikke står til at redde, spørger de pårørende ofte selv, om vi nu snakker om organtransplantation, siger hun. Den øgede fokus på emnet betyder, at Sygehus Aalborg foreløbig i år allerede har foretaget transplantation på syv patienter, der har været erklæret hjernedøde. Tallet plejer at ligge mellem fire og seks på et helt år. Pernille Haure opfordrer alle til at snakke om organdonation med familien, så pårørende ikke pludselig risikerer at stå i situationen og være i tvivl. Det bakkes op af Peder Agger, formand for Etisk Råd. - Det er vigtigt, at vi alle forholder os til spørgsmålet om organdonation og drøfter det med vore nærmeste, siger han.