Flere dræbte efter eksplosion i skyskraber i Mexico

En eksplosion ryster det statslige olieselskabs hovedkvarter i Mexico City. Bygningen er evakueret.

Udland 1. februar 2013 01:08 - Opdateret 1. februar 2013 01:10

Flere dræbte efter eksplosion i skyskraber i Mexico

Mindst fem personer er dræbt og adskillige er kvæstede efter en eksplosion i hovedkvarteret for det statslige mexicanske olieselskab Pemex i Mexico City. Bygningen er evakueret.

Det siger en talsmand for Pemex til det mexicanske nyhedsbureau Notimex, rapporterer CNN. Omkring 30 medarbejdere befinder sig fortsat inde i bygningen, siger talsmanden.

Der foreligger ingen oplysninger om årsagen til eksplosionen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...