Skolevæsen

Flere elever på international skole

Håb om fremgang

VESTBYEN:Der er håb om fremgang og flere elever, når Aalborg International School på Annebergvej i Vestbyen slår dørene op til et nyt skoleår efter sommerferien. Skolen har i øjeblikket 24 elever. - Vi får mellem 43 og 32 elever fra næste skoleår. Det er endnu ikke fastlagt, da der er nogle i venteposition, men det lover godt, siger leder af skolen, Bill Davey, der også fra sommerferien tager imod børnehaveklassebørn. Der har ikke i skolens tre leveår været en børnehaveklasse, men søgningen er der i år. - På trods af lavkonkjunkturer og tilbagegang, så har vi ikke mærket det på skolen, forklarer Bill Davey. På skolen kommer både udenlandske og danske elever fra børnehaveklasse op til 10. klasse. Det er primært børn fra blandede ægteskaber og børn hvis forældre studerer eller arbejder på universitetet. - Gruppen af udenlandske erhvervsfolk har vi ikke endnu. Men det skal nok komme, mener Bill Davey, der kan sende sine elever fra skolen og videre til en international skolegang på Hasseris Gymnasium. - Vi har som det eneste sted i Jylland får et internationalt gymnasium, hvor undervisningssproget er engelsk. Dog er der ikke elever i år, da de flytter udenlands. Men der kommer formentlig elever fremover, siger Bill Davey.