Trafikulykker

Flere end otte færdselsuheld

Politiet har registreret otte færdselsuheld, men ved, at der sket flere på grund af meget glat føre. Opdateret kl. 12.24

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De spejlglatte veje førte til masser af uheld. Her er det et solo-uheld på motorvejen mellem Hjørring og Vrå. Foto: Bent Bach

Vejene var onsdag morgen og formiddag spejlglatte, og det resulterede i flere færdselsuheld i hele Nordjylland. Politiet modtog mange meldinger fra hele politikredsen om færdselsuheld særligt mellem klokken 9 og 10. - Vi har registreret otte færdselsuheld, men vi ved, at der er sket flere. Men meldingerne om uheld er holdt op med at komme ind, sagde vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi onsdag middag. - Der er ikke sket alvolig personskade, tilføjede han. Mange uheld på E39 Motorvej E39 var i nordgående retning i en kort periode omkring klokken 09.26 spærret efter et andet uheld mellem afkørsel Brønderslev C og afkørslen mod Vrå, hvor der var yderst glat efter en haglbyge og isslag. Desuden var 5-6 biler kørt af motorvejen i nordgående på strækningen mellem de samme to afkørsler. Nordjyllands Politi blev klokken 08.55 også kaldt ud til et uheld på motorvej E45 i sydgående retning mellem afkørslerne Haverslev og Hobro N, hvor der er meldinger om isslag. Glat fra morgenstunden Tidligere på dagen skete der også uheld. Omkring klokken seks kom en passager i en bil lettere til skade, da bilens chauffør mistede herredømmet over bilen under en overhaling og kørte ind i autoværnet på motorvej E45 ved Sæby. Motorvejen var en overgang spærret.