EMNER

Flere får kontaktpersoner

Knyt en kontaktperson til en ung på vej ud i problemer og hjælp den unge på ret køl. Den løsning bliver mere og mere almindelig i kommunerne.

På landsplan fylder kontaktpersonerne mere på de kommunale budgetter. Fra at der i 2002 blev brugt omkring 48 millioner kroner på kontaktpersoner til børn og unge mellem 10 og 18 år, bliver der nu brugt 181 millioner kroner. Det er typisk unge fra socialt belastede familier, der får en kontaktperson. Dem, hvis forældre enten har givet op eller ikke er i stand til at sætte grænser for deres børn. Kontaktpersonerne hjælper derfor de unge til at passe skolen og undgå kriminalitet og stofmisbrug. Kjeld Rothenberg, som er vicekontorchef i afdelingen for udsatte børn og unge i Københavns Kommune, mener, at de mange flere kontaktpersoner blandt andet skyldes det store administrative arbejdspres på sagsbehandlerne. - Man flytter den personlige kontakt, som er det vigtigste i socialt arbejde, forklarer han og tilføjer, at kontaktpersoner har vist sig at være en god løsning. Især hvis det er til et bestemt formål som for eksempel at støtte den unge i at gennemføre sin uddannelse. Steven Bendtsen, der er leder af flere projekter med kontaktpersoner i København, forklarer, at det er vigtigt, at de udsatte børn og unge får en kontaktperson, når de når puberteten. - Som små udvikler børnene sig sammen med forældrene, men fra 12-13-årsalderen vender de sig i stedet mod kammeraterne på gaden. Her kan en kontaktperson præge dem, inden de havner i kriminalitet eller misbrug, forklarer han. Læs mere i Nordjyske Stiftstidende lørdag

Forsiden