Flere Fiat'er ødelagt ved hærværk

EMNER 28. februar 2003 07:00
NØRRESUNDBY: Fire biler, heraf tre kundebiler, som var inde til reparation, blev godt og grundigt ødelagt ved omfattende hærværk natten til i går ved firmaet Nordbil A/S, Mellem Broerne i Nørresundby. De fire Fiat'er i modellerne Palio, Seicento, Marea og Punto fik smadret ruder og lygter i stor stil, ligesom de blev ridset. På den ene bil blev der ligefrem stukket huller ret igennem karrosseriet med en spids genstand. Hærværket blev opdaget og anmeldt til politiet ved 01.40-tiden. Det blev ifølge politiets oplysninger opdaget af en 46-årig kvinde fra Gistrup, som skulle hente sin bil efter reparation og opdagede, at den var ødelagt. I den forbindelse blev det opdaget, at det også var gået ud over andre biler. Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Aalborg Politi på tlf.: 96 30 14 48.tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...