Flere fisk skal igennem Hirtshals

Fiskeriforening, fiskesortering og fiskeauktion går i flok for at få en af landets mest aktive fiskerihavne

Alle gode kræfter på havnen i Hirtshals vil samarbejde om at skaffe flere fisk til byen. Foto:

Alle gode kræfter på havnen i Hirtshals vil samarbejde om at skaffe flere fisk til byen. Foto:

HIRTSHALS:Hirtshals Fiskeriforening, Hirtshals Fiskesortering og Hirtshals Fiskeauktion har indledt et formelt samarbejde for at sætte fart på tilførslen og afsætningen af fisk.

- Fiskeriet er i en svær situation, fordi ressourcerne er knappe. Initiativet skal være med til at gøre Hirtshals til en af de mest aktive fiskerihavne, som det har været tidligere, siger erhvervskonsulent Steen Hjulskov, Hjørring Erhvervscenter.

Han er af de tre parter blevet bedt om at være sekretær og talsmand for initiativet. Steen Hjulskov er i forvejen i Hirtshals som led i et kommunalt projekt med fokus på byens udviklingsmuligheder, men han understreger, at det nye samarbejde mellem fiskeriets parter i Hirtshals intet har med det kommunale projekt at gøre.

- Det er et samarbejde de selv har taget skridt til. Nogle af deres initiativer har allerede båret brugt, og det er grunden til at de har en positiv og optimistisk indstilling til et formaliseret samarbejde, siger Steen.

Gruppen har allerede fat i Norge i forhold til tilførsel af flere fisk, og det også Norge man hovedsageligt vil lægge vægt på i starten.

- Vi har fat i Norge, men vi skal også kigge på hvordan vi afsætter mere. Vi skal få flere til at byde på de fisk, som kommer ind på auktionen, fortæller gruppens sekretær.

De tre parter dækker over størstedelen af tilførsler af fisk til Hirtshals, og målet er at de initiativer, som de sætter i gang, skal bære betydende frugt inden 2020.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.