Flere flyafgange fra Aalborg
SAS udvider med både ekstra afgange og større fly mellem Aalborg og København

Arkivfoto
AALBORG:Der bliver nu skruet op for både kapaciteten og antallet af flyafgange mellem Aalborg og København.
Det er SAS, som fra fra 3. september udvider med 10 ekstra afgange og større fly mellem Aalborg og København.
Der bliver både flere morgenafgange og ekstra flyforbindelser om aftenen med fem ekstra flyvninger fra både Aalborg og København.
Flest aftenfly
- Vi har lyttet til kunderne, som i foråret og over sommeren har efterspurgt flere afgange og pladser på flyene. Med de aktuelle udvidelser på Aalborg-ruten har vi lukket hullerne efter Cimber Sterlings konkurs, og vi ser, at der er en sund balance mellem udbud og efterspørgsel på netop dette marked, siger Per Møller Jensen, vice president for marketing og EuroBonus i SAS.
De nye fra Aalborg til København bliver onsdag, torsdag, fredag og søndag, hvor SAS flyver kl. 20.15 fra Aalborg-København, samt yderligere en afgang kl. 6.20 om fredagen. Fra København til Aalborg kommer der en ekstra afgang onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 19 samt yderligere en afgang om torsdagen kl. 22.55.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.